Endelig Gravid

Anettes Historie Om Endelig At Blive Gravid

Min kæreste og jeg startede ”projekt baby” for snart to år siden. Vi er begge et stykke oppe i trediverne, så det var ved at være tid til at gå i gang. Efter godt seks måneder blev jeg gravid, og alt så fint ud indtil jeg var syv hele uger henne. Desværre var blødninger og smerter tegn, på noget ikke var, som det skulle være, og jeg blev scannet flere gange. Blodprøverne viste et HCG-tal, der steg, men ikke så meget som det skulle. Lægerne konstaterede, at jeg havde en graviditet uden for livmoderen. 

Der gik omkring ti måneder, og vores tålmodighed var ved at være godt brugt. Tankerne om, at vi højst sandsynligt skulle have hjælp til at få vores ønskebarn, var så småt ved at gå op for os. Vi tog kontakt til Dronninglund Fertilitetsklinik, og efter to møder, så ringede jeg tilbage og sagde, at nu var vi klar. De anbefalede IVF-behandling (reagensglasmetoden).

En lille uge inden start på nedregulering (ved hjælp af hormoner) var jeg ved at gå i panik. Flere, som jeg havde hørt om, måtte igennem behandlingen flere gange før det lykkes for dem at blive gravide. Det kunne jeg ikke overskue at skulle igennem. På internettet søgte jeg på succesrater og supplerende behandlingsformer. Akupunktur dukkede op flere gange, oven i købet med gode resultater. Jeg havde aldrig tidligere prøvet alternative behandlingsformer og tanken om at nåle kunne gøre en forskel for mig lød usandsynligt. Alligevel måtte jeg både for min egen skyld, min kærestes og vores kommende barn gøre alt, som kunne hjælpe os. Derfor tog jeg chancen og søgte på nettet efter godkendte akupunktører i Aalborg, som også havde erfaring med behandlinger i forbindelse med IVF.

Kit Ballermanns klinik for akupunktur dukkede op flere gange. Første behandling var på en gang både spændende og grænseoverskridende for mig. Kort tid efter fik jeg et konkret eksempel på nålenes virkning ud over deres afslappende virkning på mig: Undervejs i nedreguleringen fik jeg en svær hovedpine som strakte sig over flere dage. Den fik Kit kureret med sine magiske fingre og nåle! Fantastisk! Jeg fik sågar et lille tip af hende, til hvordan jeg selv kan fjerne hovedpine for et lille stykke tid ad gangen – tippet bruger jeg fortsat !

I alt fik jeg seks behandlinger hos Kit, inden jeg fik taget æg ud og sat et enkelt, men flot delt æg op igen. Fire og en halv uge senere var min kæreste og jeg vidne til et lille, men sikkert hjerteblink på scaningen i Dronninglund. Lægen sagde ovenikøbet at det så fint ud og det sad helt rigtigt i livmoderen denne gang! Var jeg lettet ? Helt afgjort og jeg sendte Kit og hendes nåle en kærlig og taknemmelig tanke. Ægget sidder der stadig og har udviklet sig til et lille lækkert foster, som vi glæder os meget til at hilse på til december.

Spørger man mig, om akupunktur virker ? Så vil jeg sige, at forsøg og undersøgelser viser at det gør det! Virkede det på mig? Måske, sandsynligvis. Det vælger jeg at tro! Men en ting er sikkert, hvis nogen spørger mig, så vil jeg ikke tage chancen og undlade akupunkturbehandlingerne. Min kæreste og jeg er så heldige at have æg på frys i Dronninglund, så forhåbentlig en gang i løbet af næste år forsøger vi os nok igen, men ikke uden at Kit kontaktes på ny. Hendes nåle vil helt sikkert igen få en rolle i vores ”projekt baby II”!

 Mange hilsner og tak fra

Max og Anette